Lovpligtige oplysninger

DANSK SOM ANDETSPROG

Skolen følger Fælles mål for dansk som andetsprog. Skolen tager udgangspunkt i dansk som andetsprogs formålsparagraf, herunder er der fokus på at udvikle sproglige kompetencer i elevernes samlede forudsætninger, derfra knyttes dansk som andetsprogsperspektivet til de øvrige fag.

 

Målgruppe

Vejle Privatskoles elevgruppe er børn og unge der kan betegnes som flersprogede. Vi betragter dem som danske børn og over 90% er født og opvokset i Danmark. Siden 2019 er der tilmeldt familier/børn der oprindeligt kommer fra Syrien. Her har eleverne modtaget DSA basis i folkeskolen og kan derfor have brug for DSA supplerende på Vejle Privatskole.

 

Ressourcer

8 lærere har DSA som linjefag. En pædagog (ressourceperson) har kompetence til at hjælpe elever ved at inddrage dem i sprogklasser. Sprogklasser er forløb hvor eleverne får ekstra undervisning eller hjælp til lektier og forståelse. Skoleleder og læsevejleder har ansvar for skolens DSA-indsats. Læsevejleder inddrager rette kollegaer til samråd, der kan samarbejde om hvordan DSA supplerende skal implementeres i undervisningen.

 

Organisering

DSA er inkorporeret i alle fag. Alle lærere – evt. med hjælp fra læsevejleder – fået DSA perspektiv i årsplanerne og har gjort klare  fagligt begrundede overvejelser ift. hvordan de implementerer værktøjer til den almene undervisning. Der er også tilknyttet en ressourceperson der kan hjælpe med at løfte eleverne.

Ift. DSA-trekanten anvendes model nr. 1

Udover den overordnede organisering er nedenstående også særligt implementeret i undervisningen:

Læsning

Eleven skal via afkodning systematisk kunne udvikle læse afkodningsstrategier for at tilegne læsefærdigheder med grundprincipper i læsning, hermed stor fokus på at udvikle læseforståelse alderssvarende.  

I indskoling vægtes der i høj grad lydfonologi metoden for at give eleverne den sikreste læseafkodning, derefter arbejdes der struktureret med elevens læsehastighed og udvikling af ordforråd, idet størstedelen af eleverne er tosprogede, støtter vi deres ordforrådstilegnelse gennem deres modersmålsinddragelse.  

I mellemtrin og udskoling er der fokus på at møde tekster i forskellige genrer, hvor hovedformålet er faglig videnstilegnelse. Eleverne skal opnå metabevidsthed således begrebsudvikling, ordforrådstilegnelse ift. teksters formål og struktur knyttes dels til hverdagssproget og sociale kontekster og dels til øvrige fag.  

Skrivning

I indskoling anvender vi procesorienteret skrivning. Eleverne starter med lydfonologien via børnestavning, lærerens opgave er primært at undervise eleven i at bevæge sig fra børnestavning henimod retstavning og  gennem sproglig bevidsthed og øvelse/ tekster som elever møder i hverdagen. Det drejer sig om video, film, multimodale tekster, fiktion/ fakta, som kan munde ud i at eleverne også oplever og kan sætte sig i kritisk refleksion. Teksterne er tilpasset klassetrinnene ligeledes elevernes egne kontekster, hvor afsender og modtager forholdet er tydelig.  

I mellemtrin og udskoling er det centrale at eleverne opnår kommunikative kompetencer, hvor skriftsprogstilegnelsen fokuser på afkodning og forståelse i den konkrete undervisning. Undervisningen bliver meningsbærende når færdighederne styrker og støtter op omkring hinanden.  

Lytning 

Arbejdet med forståelse af det skolens kontekst og hverdagsligt ordforråd og kommunikation såsom at lytte til korte beskeder, kollektive beskeder (som ofte blive støttet med piktogrammer) og forstå en basal instruktion, knyttet til skolens kontekst til fagligt ordforråd, skolens fag og indhold herunder før-faglige begreber samt fagbegreber. Eleverne skal kunne gengive tale om eller handle på det de har forstået.  I en samtale skal eleverne knytte indholdet af en dialog i klassen gældende det faglige og det sociale via forskellige lyttestrategier (Co-operative Learning).  

Tale 

Her handler det om at talesproget skal afpasses konteksten/ situationen i både fag og samtalepartner. Eleverne skal kunne give udtryk for tanker, følelser og holdninger tilpasset forskellige kommunikationssituationer. Konkret handler det om at, eleverne kan stille og svare på spørgsmål, hvor ordstillingen er på et korrekt dansk. 

Undervisningen handler om skolerelevante emner gerne via visuel støtte(piktogrammer), elevernes fortællinger og samtaler om egne og fælles oplevelser ved hjælp af et relevant ordforråd, så oplevelsen kan fortolkes. Dette gør vi igennem leg med sproget ifm. Af rim og remser, talemåder, faste vendinger og udtryk, talesprog og højtlæsning (dialogisk). Her inddrages kommunikationsstrategier hvor inddragelse af modersmålet og kodeskift (Fokus på enkelte gloser og forståelsen af det). 

0 klasse

I 0. klasse er DSA særligt højt prioriteret. Arbejdet med DSA spiller en stor rolle i elevernes hverdag på skolen og børnehaveklasselærerne har stort fokus på visualisering og gør brug af elevernes forhåndsviden, baggrunde samt modersmål. Sprogprøverne er obligatoriske at foretage på alle elever i 0. klasse. Elever, der dumper sprogprøverne, får som udgangspunkt ikke lov til at rykke op i 1. klasse. Ud fra sprogprøvernes resultater foretages en vurdering af hvilke elever der skal tilbydes supplerende DSA-undervisning. Børnehaveklasselærerne udarbejder en handleplan, evalueringsplan for hver elev samt en beskrivelse af hvordan den supplerende DSA-undervisning kommer til at foregå i praksis i 0. klasse.

 

Sprogprøverne

Det er bestyrelsens vurdering (2020), at skolen har under 30% af elever fra de såkaldte ghetto-områder. Derfor er sprogprøverne ikke obligatorisk for eleverne. Men sprogprøverne er anvendt til brug i undervisning og evaluering af elever der modtager supplerende DSA.

 

Handleplaner

Når det vurderes, at en elev skal modtage supplerende DSA-undervisning, udarbejdes der en handleplan for eleven. Handleplanen udarbejdes af elevens klasselærer i samarbejde med læsevejlederen og typisk indskolingsteamet under et teammøde. Handleplanen evalueres løbende  til teammøderne som kan justeres efter behov.

Forældrene indkaldes til et møde inden DSA-processen opstartes og forældrene inddrages i handleplanen, hvor gensidige forventninger afklares og opbakning til processen planlægges. Forældrene får en liste over værktøjer de kan anvende hjemme, f.eks. at se dansk fjernsyn, læse højt sammen og lignende.

Når der sættes en handleplan i gang for at hjælpe eleverne med sproglige udfordringer, stiles der undersøgende spørgsmål såsom;

  • Elevens alder, klassetrin og motivation
  • Hvilke sprog behersker eleven?
  • Præcision af elevens sproglige udfordringer. Forældrene bliver inddraget undervejs hele forløbet, bliver løbende orientere, informeret og skal deltage aktivt i elevens sprogligtilegnelse forløb.

 

Organisering og gennemførelse af sprog-timerne

Som skole er vi den skole som potentielt har den største mulighed for at hjælpe elever med at udvikle det andetsprog dansk, størst mulig, vi har rig mulighed for at inddrage en underviser som er to -eller flersproget. Alle undervisere på stedet taler flydende dansk, og behersker flere sprog end deres modersmål. Dette åbner op for en bred vifte af muligheder når vi skal finde en underviser til elever der skal have fokus på deres andetsprog dansk.

Sprogtimerne bliver lavet ud fra skolens planlagte skema, så eleverne bliver taget ud af undervisningen nogle lektioner om ugen, faste dage, men er sammen sin klasse resten af dagen og i frikvarterne. Vores ressourceperson briefer os andre lærere ugentlig omkring hvordan det går, der bliver lavet løbende ugeplaner i samarbejde med klasselæreren og DSA- læreren.

Vi bestræber os meget for at finde den rette underviser til den gruppe af elever som skal have fokus på dansk. Her vægter vi igen at, modersmålet bliver inddraget som et brobyggende sprog til deres andetsprogstilegnelse, som sprogforskeren Anne Holmen viser gennem hendes forskningsprojekter. Det er vigtigt, at inddrage modersmålet som en del af sprogtilegnelsen, da vi kan bekræfte år efter år ud far vores erfaringer, at eleverne udvikler de danske kundskaber progressivt jo mere de får lov til at anvende deres modersmål som et fundamentsprog for at tilegne det andetsprog.

Elevernes deltagelse i sprogtimerne, starter altid med at danne relation (der bliver lavet en sammenrustnings arrangement fx tur, leg, spil osv. Alt efter elevens alder og motivationsbringende ideer.) til den voksen som de skal være sammen med, det er vigtigt at de oplever at disse planlagte undervisningstimer er lagt ud til dem, og at de er aktiv deltagende fra starten. Eleverne bliver medinddraget vel at vide, at de skal lære det danske sprog og at de godt må oversætte og bruge deres modersmål som et hjælpeværktøj.

Indhold

Fokus på overbegreber og underbegreber.

Den praktiske del bliver koblet på det teoretiske. FX kan vi gå i hjemkundskabslokalet for at lære fagspecifikke ord imens vi bruger dem, fx øse suppe, en øseske osv.

Det teoretiske, fokus på at lære så mange ord ved at snakke om selve ordet ved at anvende ordkort, har vi fokus på ordets overskrift, antonym, synonym.

Fokus på ordets korrekte udtale hjælpes ved at eleven skal lytte til højtlæsning af underviseren, tv, radio og podcast.

På skolen er vi rigtige glade for børneavisen som bliver en del af læseundervisningen, dette øger elevens forståelse for fagtekster og almen viden om omverden.

Vi anvender og vejleder eleverne i at anvende den digitale og den fysiske ordbog som skal være deres hjælpeværktøj ifb. med sprogtilegnelsesprocessen.

Materialer bliver fundet ud fra den enkelte elevs alder og forudsætninger. Bl.a. ”Fart på dansk”, lyt, tal, læs og skriv. Fra alinea 3.kl-7.kl, kan være en af de materialer vi anvender.

Den generelle dansk undervisning på skolen og materialer

 

  • Ddansk litteratursystem 
  • Skrivevejen –skriftlig fremstilling 
  • Stavevejen- grammatisk samt skriftlig fremstilling
  • Den første læsning. læsesystem
  • Den sikre læsning. læsesystem
  • De blå ugler – til afkodningsarbejdet.  Støtte til læsesystem
  • Gyldendal fagportaler.

Vi har i danskundervisningen, fokus på begrebstilegnelse ved at lave ord vægge, dette udvider elevernes ordforråd ved at de kobler synonymer og antonymer på selve ordet. Den visuelle støtte er uundværlig, så vi støtter deres forståelsesramme ved at koble billeder på ordene.

Vi har i alle klasser talemåde- forløb som vi bruger særskilt tid på at snakke om. Børneavisen er et hit i vores klasser hvor vi hver onsdage morgener kigger og læser i dem, og der bliver diskuteret og talt om ugens emne i indlandet og udlandet.

Vi har en læsekonkurrence i gang, hvor klasserne dyster mod hinanden månedligt. Den klasse der har læst fleste sider tilsammen, får så en præmie. Her vægter vi at, læsevanen kommer af at eleverne får læst dagligt og de skaber sammenhold ved at inddrage hinanden i denne læsekonkurrence. Alle får mulighed for at blive set og anerkendt som gode læsere.

 Vi har læsebånd om morgenen på hele skolen, i de små klasser afsluttes dagen også med læsning og sange.

Evaluering

Skoleledelsen, klasse/faglærer og læsevejleder vurderer, om en elev har behov for at modtage DSA-undervisning. Vurderingen skal bl.a. ske på baggrund af den obligatoriske test og evaluering der foregår to gange årligt.

Til at følge den enkelte elevs sproglige udvikling og udbytte af undervisningen anvendes bl.a. målene i vurderingsskemaerne fra sprogprøverne, som er baseret på Fælles Mål. Evalueringen noteres i elevernes journaler i Famly. Efter evalueringen skal der vurderes, hvorvidt eleven skal have nogle nye mål. Det sker til team-møder som læsevejlederen koordinerer.