UNDERVISNING PÅ SKOLEN
“If a child can’t learn the way we teach, maybe we should teach the way they learn”
Vejle Privatskole er en skole med international mindset og har speciale i undervisning af flersprogede børn. På skolen anvender vi vores egen metode der styrker vores børns sproglige kundskaber.
Skolen følger Undervisningsministeriets Fælles Mål, med undtagelse af de praktiske/musiske fag. Se under uddannelsesplaner for nærmere information.
Undervisningens formål på Vejle Privatskole er at fremme og støtte den enkelte elevs kundskabstilegnelse i fagene, så hver enkelt elev får det maksimale udbytte af sine evner, der er i form af viden og færdigheder. De skal have et fundament, der er med til at, de skal være nysgerrig, undersøgende, kritisk og reflekterende til deres omverden. Samtidig lægges der vægt på at fremme elevens ansvarsfølelse og selvstændighed, så eleverne forlader skolen med en fortsat lyst til at lære. Grundlæggende respekt og anerkendelse af det enkelte individ, som vil have en progressiv effekt på integration af eleverne i det danske samfund
Formål
Skolens formål er, inden for rammerne af de gældende regler, at drive en fri grundskole i Vejle.
Skolens formål er, inden for rammerne af de gældende regler, at drive en fri grundskole i Vejle. Der sigtes mod, at hver enkelt elev gives muligheder for ud fra egne forudsætninger at udvikle sig fagligt, personligt og socialt samt gennem oplevelser og erfaringer fra undervisningen at opnå større selvtillid, selvværd, livsindhold og mestring af livet. Vi er en skole, hvor undervisning, personlig udvikling og dannelse går hånd i hånd.
Værdigrundlag
Vi vil…
- Vi vil drive en skole, der er baseret på tryghed og faglighed.
2. Vi vil gerne være med til at danne verdensborgere
Vedtægter
Klik for at hente skolens vedtægter
Skolekalender
Se skole- & feriekalender
Undervisningsplaner
Lov om friskoler og private grundskoler m.v. kapitel 2.
Bestyrelsen
Bestyrelsen består af en forældrekreds og en skolekreds
Evaluering
Skolen udfører evaluering af undervisningen hvert år.
Tilsyn
Skolens tilsynsførende pr. 1. august 2021 er: Birgit Brink Lorenz
Afgangsprøver & Karakter
Læs om afgangsprøver, karakterer og overgangsfrekvens:
https://uddannelsesstatistik.dk/Pages/Institutions/280474.aspx
Evalueringsplan
Sådan evaluerer vi på skolen
Undervisningsmiljøvurdering
Elevers og studerendes undervisningsmiljø.
Fagfordeling
Tekst på vej …
Tilsyn med undervisning
Fra skoleår 2017/18 varetages tilsynet af Peter Jensen
– til og med skoleår 2020/21.
Fra skoleår 2021/22 varetages tilsyn af Birgit Brink Lorenz
– Tilsynserklæring – 2013/2014
– Tilsynserklæring – 2014/2015
– Tilsynserklæring – 2015/2016
– Tilsynserklæring for Vejle Privatskole 2016/17 ikke udarbejdet pga. sygdom
Prøver
- 7. kl – interne årsprøver i dansk, matematik, engelsk og naturvidenskab
- 8. kl – interne årsprøver, terminsprøver, større skriftlig projekt
- 9. kl – terminsprøver og folkeskolens afgangsprøver, samt cambridge engelsk prøve hvis det er valgt.
Se skolens prøveresultater her: (tekst på vej)
Evaluering generelt
Frie grundskoler er forpligtet på at leve op til Undervisningsministeriets krav om evaluering. Desuden ønsker vi at blive klogere på egen praksis. Det ligger os på sinde, at vores elever oplever, at de udfordres fagligt, personligt og socialt. Vi er optaget af at kunne formidle og drøfte mål, proces, resultater og opfølgning med såvel elever som forældre, således at forældrene er trygge og bevidste om, at vi som skole lever op til lovgivningen samt støtter og udvikler deres barn bedst muligt.
Evaluering af skolens samlede undervisning
Som privatskole er vi i henhold til Lov om friskoler og private grundskoler forpligtet på at evaluere den samlede undervisning.
– evaluering af skoleår 2016/17 (åbner PDF)
– evaluering af skoleåret 2017/18 (åbner i pdf)
Intern evaluering af elever og undervisning
På skolen evaluerer vi eleverne med fælgende værktøjer:
– Hogrefes test materialer til dansk, matematik og engelsk
– Karakterblad til elever fra 6. kl.
– Elevplan udarbejdes af klasselæreren og sendes til forældre.
ST prøver
Læseudviklingsskemaer til alle klassetrin
Bogstavsprøve til 1-2. klasse
Ordlæseprøve til 1-2. klasse
Sætningslæseprøve til 1-2. klasse
Staveprøve til 1-3. klasse
Tekstlæseprøve til 1-8. klasse
MAT prøver til alle klasser
Undervisningplaner
Undervisningsplaner, delmål og slutmål
Skolen følger Undervisningsministeriets Fælles Mål, med undtagelse af de praktiske/musiske fag.
For fagene Billedkunst, Madkundskab, Håndværk og Design, Musik og Idræt har skolen således udarbejdet undervisningsplaner, som er listet særskilt til gennemlæsning.
Eleverne skal i faget billedkunst udvikle kompetencer til at opleve, producere og analysere billeder. Eleverne skal blive i stand til at iagttage, reflektere og bruge billedsprog i kommunikative og innovative processer. Eleverne skal i arbejdet med plane, rumlige og digitale billeder tilegne sig færdigheder i og viden om kunst, medier og andre visuelle udtryks- og kommunikationsformer som grundlag for at udtrykke sig gennem billeder og andre visuelle former.
I faget billedkunst skal eleverne som deltagere i og medskabere af kultur og som del af deres kreative udvikling og æstetiske dannelse udvikle deres kundskaber om kunstens og
mediekulturens billedformer, som de fremstår i lokale og globale kulturer.
FOKUSOMRÅDER
Der arbejdes ud fra Fælles Mål og de formelle krav til faget. Undervisningen tager sit
udgangspunkt i følgende kompetenceområder:
- Billedfremstilling
Efter 2. klassetrin: Eleven kan udtrykke sig i plane, rumlige og digitale billeder
Efter 5. klassetrin: Eleven kan eksperimentere med og udtrykke sig i billeder med vægt på
tematisering - Billedanalyse
Efter 2. klassetrin: Eleven kan samtale om egne og andres billeder
Efter 5. klassetrin: Eleven kan vurdere billeders anvendelse inden for forskellige kultur- og
fagområder - Billedkommunikation
Efter 2. klassetrin: Eleven kan kommunikere gennem billeder
Efter 5. klassetrin: Eleven kan udtrykke idéer og betydninger visuelt
METODE
Faget Billedkunst afholdes i 1. – 4. kl. med 1 lektion ugentligt. Undervisningen finder sted i
klasseværelset samt i SFO/krea lokalet, eller andre steder alt afhængig af årstid og vejrforhold.
Undervisningen er klassebaseret med en fælles gennemgang og efterfølgende individuelle eller gruppeaktiviteter/opgaver. I fællesskab gennemgås mål/indhold forud for hvert nyt forløb, ligesom der afsluttes/evalueres sammen efterfølgende.
Det vægtes højt, at alle deltager uanset forudsætninger, undervisningen skal bygge på
elevernes lyst til at eksperimentere og undersøge forskellige muligheder/udtryksformer.
Det er vigtigt, at eleverne får muligheden for at arbejde med forskellige materialer og udtrykke sig på mange forskellige måder billedligt. Det er samtidig vigtigt, at de tilegner sig et sprog/ordforråd, der knytter sig til faget, så de kan sætte ord på og udtrykke sig inden for faget billedkunst.
Der arbejdes emnebaseret/i temaer – oftest temaer som knytter sig til arbejde i danskfaget, sammen med dansklærere, fx. I 1. klasse med eventyr, gys og gru, trolde osv. På den måde har eleverne en god forforståelse og et grundlag at bygge deres kreative produktioner på. Det vægtes også, at eleverne får kendskab til store kendte kunstnere
AKTIVITETER
Oversigt
Oversigt over indholdet fremgår af Årsplanen for den enkelte klasse. For skoleår 18/19 er planen gældende fra 1. april til sommer.
Undervisningsmaterialer
Projektor, Internet, Youtube, Forskellige typer papir og karton, Pensel, Maling, Farver
Billeder /skabeloner af billeder / tegninger, Sakse, Lim, Naturen, malerier/billeder, Materialer fra CFU osv.
ANDRE FAG
– Beskrivelse af hvordan fagene indgår i andre fag/aktiviteter mv.
Temauge:
Eleverne vil i temaugen udføre aktiviteter, hvor kompetenceområderne naturligt indgår, såsom udarbejdelse af skilte, boder, produkter, plancher m.m.
Arrangementer
I forbindelse med skolens arrangementer (klassearrangementer, højtider m.m.) inddrages
eleverne i udformning af pynt, udsmykning, plancher osv.
SFO
Kreative aktiviteter der involverer kompetenceområderne for faget foretages ligeledes i skolens SFO, som klasserne 0.-3. er en fast del af. Dette kan være alt fra almindelig brug af farver, malerier og tegninger, til bagning af trylledej med farveudsmykning osv.
Danskfaget:
- Der arbejdes meget tæt tværfagligt med dansk/musik (hvilket årsplanerne i fagene afspejler)
- Vi tegner/maler/laver billedanalyse i danskfaget.
- Det kreative/praktiske vægtes i temaugen samt på særlige dage (fejring af højtider mm.)
- Projektorienteret undervisning
- Ture ud af huset, fx besøg på Vejle Kunstmuseum eller andre kunstmuseer/udstillinger
FORMÅL
Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud.
Eleverne skal beskæftige sig aktivt og skabende med musik. Faget skal medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab.
I faget musik skal eleverne udvikle forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv.
FOKUSOMRÅDER
Der arbejdes ud fra Fælles Mål og de formelle krav til faget. Undervisningen tager sit
udgangspunkt i følgende kompetenceområder:
- Musikudøvelse
Efter 2. klassetrin: Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse
Efter 4. klassetrin: Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse
Efter 7. klassetrin: Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse - Musikalsk skaben
Efter 2. klassetrin: Eleven kan deltage eksperimenterende i musikalske aktiviteter
Efter 4. klassetrin: Eleven kan udtrykke sig skabende i musikalske aktiviteter
Efter 7. klassetrin: Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk - Musikforståelse
Efter 2. klassetrin: Eleven kan lytte til og udtrykke sig om musik
Efter 4. klassetrin: Eleven kan lytte opmærksomt til og udtrykke sig varieret om musik
Efter 7. klassetrin: Eleven kan lytte opmærksomt til og udtrykke sig varieret om musik fra
forskellige genrer, kulturer og perioder
METODE
Faget Musik afholdes i 1. – 6. kl. med 1 lektion ugentligt. Undervisningen finder sted i
klasseværelset samt i skolens musiklokale. Pr. 1. april 2019 er lokalet klar til anvendelse, dog investeres der i musikinstrumenter løbende frem til juni 2020.
Undervisningen er oftest klassebaseret, men der er også gruppe/holdundervisning samt
individuelt arbejde. Vi gennemgår i fællesskab mål/indhold forud for hvert nyt forløb, ligesom vi afslutter/evaluerer sammen efterfølgende.
Det vægtes højt, at alle deltager uanset forudsætninger, undervisningen skal bygge på elevernes nysgerrighed og lyst til at udfolde sig musikalsk. Der er samtidig fokus på fællesskabet og det at skabe noget musikalsk sammen/få nogle musikalske oplevelser sammen. Det er vigtigt at eleverne tilegner sig et sprog/ordforråd, der knytter sig til faget, så de kan sætte ord på og udtrykke sig om musik.
- Konkret oversigt/plan for indholdet på de forskellige klassetrin samt valg af
undervisningsmateriale
Oversigt
Oversigt over indholdet fremgår af Årsplanen for den enkelte klasse.
Undervisningsmaterialer, Diverse sangbøger (Dansk sang, Den gule, blå og røde sangbog, den nye sangskat, Alberte synger for de små m. fl.), Materialer fra CFU
Div. materiale fra musiklærerforeningen, EMU, Youtube, Musikinstrumenter
ANDRE FAG
– Beskrivelse af hvordan fagene indgår i andre fag/aktiviteter mv.
Danskfaget
– Der arbejdes meget tværfagligt med dansk/billedkunst
– I indskolingen synger eleverne i klassen, også når vi ikke har musik
– Det kreative/praktiske vægtes i temaugen samt på særlige dage (fejring af højtider mm.)
– Projektorienteret undervisning
– Vi gør meget ud af, at eleverne dagligt bevæger sig og bruger kroppen i takt til musik
Idræt
Musik indgår i den undervisningen i idræt i forbindelse med dans og rytmisk bevægelse, hvor kendskabet til bl.a. genrer, kultur m.m. udbygges.
Skolearrangementer
I forbindelse med skolens arrangementer synger eleverne klassevis og som optræden for skolens øvrige elever. Optræden er øvet forud for arrangementet, og eleverne får således trænet korsang, synger tekster på dansk og andre sprog i takt til musik.[/vc_column_text][/norebro_tabs_inner][norebro_tabs_inner title=”Håndværk & Design” tab_id=”1554469255781-e770ee6d-edbb”][vc_column_text]FORMÅL
Eleverne skal i faget håndværk og design gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle håndværksmæssige kompetencer til at designe, fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi. Eleverne skal tilegne sig viden og færdigheder om håndværk, forarbejdning, materialer og designprocesser gennem praktisk arbejde i værksteder med forskellige håndværk, primært i tekstil, træ og metal. Faget skal styrke elevernes innovative og entreprenante kompetencer.
Eleverne skal i arbejdet med håndværk og design lære at forstå samspillet mellem idé, tanke og handling frem til et færdigt produkt. Gennem praktiske håndværks- og designprocesser skal eleverne lære at arbejde undersøgende, problemløsende og evaluerende, så en kreativ, innovativ og entreprenant tilgang fremmes. Eleverne skal såvel individuelt som i samarbejde gennem stillingtagen og handling opnå tillid til egne muligheder og opleve glæde ved at arbejde med hænderne.
Eleverne skal gennem håndværk og design opnå forståelse for materiel kultur i elevernes hverdag og i forskellige kulturer og tidsperioder. Eleverne skal tilegne sig forståelse for ressourcer, miljø og bæredygtig udvikling i relation til håndtering af materialer.
FOKUSOMRÅDER
Der arbejdes ud fra Fælles Mål og de formelle krav til faget. Undervisningen tager sit
udgangspunkt i følgende kompetenceområder:
- Håndværk – forarbejdning
Eleven kan anvende værktøjer, redskaber og maskiner forsvarligt til forarbejdning af materialer - Håndværk – materialer
Eleven kan forarbejde materialer i forhold til produktets form, funktion og udtryk - Design
Eleven kan arbejde med enkle designprocesser knyttet til egen produktfremstilling
METODE
Faget Håndværk og Design afholdes i 4. – 6. kl. med 2 lektioner ugentligt. Undervisningen finder primært sted i klasseværelset samt i skolens værksted. Pr. 1. april foregår timerne i Pedellens værksted, der skal udvides i august 2019.
Metoder tilpasses forløbet. Elever sættes bl.a. i grupper, for at styrke deres samarbejde og refleksionsevne.
Eleverne får også mulighed for selv at vælge et forløb som de vil arbejde med, hvilket sætter elevernes ideer og tanker i gang. Herudover fællesgennemgang af opgaven, Individuelt arbejde, Syning, Sløjt og Klippe/klistre.
ANDRE FAG
– Oversigt over indhold, inddragelse i andre fag, undervisningsmaterialer
Oversigt
Oversigt over indholdet fremgår af Årsplanen for den enkelte klasse.
Undervisningsmaterialer.
I undervisningen anvendes clioonline.dk, som en supplerende del af undervisningen.
Derudover anvendes IT i undervisningen til at søge viden. I forbindelse med vores forskellige forløb, anvender eleverne forskellige redskaber: Papkasser, Karton, Sakse, Lim, Limpistoler, Træplader, Sav, Sandpapir, Maling, Spraymaling, Søm, Hammer, Voks, Ståltråd, Skabeloner, Stof, Nål, Tråd, Garn, strikkepinde, Filt, Perler, Papir, Blyant, Snor, Genbrugsmaterialer, colaflasker, coladåser, mælkekartonner, gammelt tøj. Høvl, symaskiner m.m.
- Beskrivelse af hvordan fagene indgår i andre fag/aktiviteter mv.
Temauge:
Eleverne vil i temaugen udføre aktiviteter, hvor kompetenceområderne naturligt indgår, såsom udarbejdelse af skilte, boder, produkter, plancher m.m.
Arrangementer
I forbindelse med skolens arrangementer (klassearrangementer, højtider m.m.) inddrages
eleverne i udformning af pynt, udsmykning, plancher samt andre produkter der involverer
klassiske kundskaber inden for sløjd (brug af sav og andre redskaber) og anvendelse af stof, syning mv.
FORMÅL
Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse. Idrætsfaget skal give eleverne erfaring med og indsigt i idrættens betydning for sundhed og trivsel samt i samspillet mellem samfund og idrætskultur.
Eleverne skal gennem alsidig idrætspraksis have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af.
Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur.
I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.
FOKUSOMRÅDER
Der arbejdes ud fra Fælles Mål og de formelle krav til faget. Undervisningen tager sit
udgangspunkt i følgende kompetenceområder:
- Alsidig idrætsudøvelse
Efter 2. klassetrin: Eleven kan deltage aktivt i basale, alsidige bevægelser i leg
Efter 5. klassetrin: Eleven kan anvende grundlæggende, sammensatte bevægelser i idrætspraksis
Efter 7. klassetrin: Eleven kan anvende sammensatte bevægelser i udvikling af idrætsaktiviteter
Efter 9. klassetrin: Eleven kan anvende komplekse bevægelsesmønstre i udvikling af en alsidig idrætspraksis - Idrætskultur og relationer
Efter 2. klassetrin: Eleven kan samarbejde om idrætslige aktiviteter og lege
Efter 5. klassetrin: Eleven kan deltage aktivt i idrættens kultur og fællesskab
Efter 7. klassetrin: Eleven kan analysere idrætskulturelle normer, værdier og relationer
Efter 9. klassetrin: Eleven kan vurdere idrætskulturelle normer, værdier og relationer i et
samfundsmæssigt perspektiv - Krop, træning og trivsel
Efter 2. klassetrin: Eleven kan beskrive reaktioner på fysisk aktivitet
Efter 5. klassetrin: Eleven kan samtale om fysisk aktivitets betydning for kroppens grundform, sundhed og trivsel
Efter 7. klassetrin: Eleven kan analysere samspil mellem krop, træning og trivsel
Efter 9. klassetrin: Eleven kan vurdere samspil mellem krop, træning og trivsel i et aktuelt og fremtidigt perspektiv
METODE
Faget idræt afholdes i 1.-9. kl. med 2 lektioner ugentligt. Undervisningen finder sted i
hallen eller i aula, skolegård og fodboldbane.
I fællesskab gennemgås forud for hvert forløb mål/indhold for forløbet. Typisk er der en fælles instruktion/gennemgang forud for en aktivitet, og herefter er eleverne selv aktive. Vi samtaler undervejs og endelig som afslutning/evaluering på et forløb.
Der lægges stor vægt på at videreudvikle elevernes grundlæggende motoriske færdigheder, samtidig er der fokus på samarbejde og det legende og eksperimenterende. Samtidig er det samarbejde der er i fokus. Eleverne skal kunne indgå i fælles aktiviteter og kunne acceptere og følge de fælles regler. Hele trivsels – og sundhedsaspektet er også en stor del af undervisningen, og der gøres meget ud af, at eleverne kan sætte ord på både i fht. Aktiviteter (fagudtryk/begreber/ord) samt i fht. at beskrive egne følelser/grænser I nogle af forløbene skal eleverne selv vise/instruere hinanden i bevægelser, hvor eleverne i grupper selv udarbejdede en koreografi og viste for de andre.
I alle de af årets måneder, hvor vejret tillader det, foregår idrætsundervisningen udendørs, hvor der er god plads og fysiske rammer til bl.a. løb, spring, kast, boldspil og discipliner generelt.
ANDRE FAG
– Oversigt for indholdet, inddragelse i andre fag, undervisningsmaterialer
Oversigt
Oversigt over indholdet fremgår af Årsplanen for den enkelte klasse.
Undervisningsmaterialer
Inspiration fra flg. Undervisningsmaterialer/sider/portaler:
Clio – idrætsfaget, Emu, ”Aktiv året rundt”, Youtube
Herudover:
IT anvendes til fælles gennemgang af undervisningen, herunder teorien bag.
Arbejdsstrukturen ”Diskussionscirkel” til at tale om nogle spørgsmål som er relateret til emnet.
Eksempler på konkrete redskaber der anvendes i undervisningen:
- Hulahopring
- Sjippetov
- Fitnessmaskiner
- Fodbolde, fodboldmål, fodboldnet
- Basketballs, basketballstativ, basketballkurv
- Badminton. Badmintonudstyr.
- Rundbold. Rekvisitter til rundbold
- Cricket. Rekvisitter til cricket
- Baseball. Rekvisitter til baseball
- Kassebold, Stødkugler, Spyd, Diskos, Stopur, Målebånd og markering
- Volleyball. Rekvisitter til Volleyball.
- Hockey. Rekvisitter til Hockey
- Håndbold. Rekvisitter til Håndbold
Indskolingen:
I forbindelse med deltagelsen i ”Aktiv året rundt” arbejdes der tværfagligt og materialet anvendes i f.eks. dansktimerne. Der taler generelt om sundhed, kost, trivsel (følelser, relationer, grænser) i dansktimer/klassens tid.
Der er fokus på bevægelse i den daglige undervisning og gør meget ud af, at eleverne kommer udenfor og får brugt deres kroppe også i de øvrige skolefag. Der anvender brain breaks, “luftere”, hentediktater mv.
Skolefodbold:
Skolefodbold som er en årlig fodboldturnering for alle skoler i hele Danmark, og som er arrangeret af både DBU og Ekstra Bladet. Og hvor vi melder os til hvert år. Skolefodbolden dækker aldersmæssigt et segment, hvor vi oplever store udfordringer med at fastholde teenagere i organiseret fodbold. Vi føler, at vi med denne aktivitet kan styrke denne positive udvikling yderligere både på drenge og pigesiden. Elever fra 7-9. Klasse var tilmeldt turnering, som starter i slutning af august måned.
Skolernes Motionsdag
Én gang om året afholder vi Skolernes Motionsdag. Dagen afholdes om fredagen inden efterårsferien og som altid er det en dag med gang i den, en god portion hårdt arbejde og selvfølgelig masser af højt humør. Elever fra alle klassetrin er tilmeldt aktiviteten
Skole Ol
Skole Ol er Danmarks officielle olympiske skoleaktivitet for børn bestående af klassekonkurrencer i forskellige sportsgrene for 4.–7. klassetrin
FORMÅL
Fagformål for faget Madkundskab, jf. Fælles Mål. Eleverne skal i faget madkundskab tilegne sig færdigheder og viden om mad, smag, sundhed, fødevarer, madlavning og måltider og dermed udvikle kompetencer, der gør dem i stand til at vælge og vurdere egne smags- og madvalg. Eleverne skal opnå praktiske færdigheder inden for madlavning og kunne eksperimentere med såvel råvarer, opskrifter og retter som egen smag og andre æstetiske erfaringer. Eleverne skal kunne foretage kritisk reflekterede madvalg på bagrund af viden om fødevarer, sæson, oprindelse, sundhedsværdi, produktionsformer og bæredygtighed.
Gennem alsidige læringsforløb skal eleverne udvikle selvværd, fantasi, madlavningsglæde og erkendelse, så de bliver i stand til begrundet at tage stilling til og handle i overensstemmelse med dette. Eleverne skal lære at forbinde viden med lyst og handling i en forpligtigende praksis. Faget skal tilrettelægges, så eleverne kan opleve værdien af et fællesskab omkring måltider.
Eleverne skal lære at tage del i og medansvar for problemstillinger, der vedrører mad, madvalg, madlavning og måltider i relation til kultur, trivsel, sundhed og bæredygtighed.
FOKUSOMRÅDER
Der arbejdes ud fra Fælles Mål og de formelle krav til faget. Undervisningen tager sit
udgangspunkt i følgende kompetenceområder:
- Mad og sundhed
Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed. - Fødevarebevidsthed
Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til kvalitet, smag og bæredygtighed. - Madlavning
Eleven kan anvende madlavningsteknikker og omsætte idéer i madlavningen.
- Måltid og madkultur
Eleven kan fortolke måltider med forståelse for værdier, kultur og levevilkår
METODE
I faget Madkundskab benyttes primært en tilgang, hvor man ”lærer igennem at gøre” og bagefter ”reflekterer over praksis”. Eleverne laver maden ud fra opskrifter og bliver løbende stilladseret af læreren. Samtidigt skal de indgå i et gruppesamarbejde. Både under madlavningen og efter madlavningen, skal eleverne reflektere over praksis og opfordres til at stille sig selv spørgsmål: Er opskriften fulgt? Fungere teamsamarbejdet i gruppen? Hvordan er hygiejnen? Hvad kan jeg gøre for at bidrage mere til gruppen? Eleverne opfordres således til at blive mere bevidste i køkkenet.
Ud over praksistimerne i køkkenet er der også teoritimer, hvor eleverne skal tilegne sig viden omkring emner såsom fødevareproduktion, dyrevelfærdrd, økologi, klima mm. Emner som udvider elevernes forståelse af mad og som skal inspirere dem til at tage mere ansvarsfulde og bevidste valg som medborgere. I disse timer fordyber eleverne sig med undervisningsmaterialer, artikler, opgaver og mad-dokumentarer.
ANDRE FAG
– Oversigt for indholdet, andre fag og undervisningsmateriale
Oversigt
Oversigt over indholdet fremgår af Årsplanen for den enkelte klasse.
Undervisningen er tilrettelagt med henblik på et progressivt forløb, hvor eleverne gradvist tilegner sig mere viden om faget. I det første forløb på årsplanen skal eleverne først blive bekendt med køkkenet som arbejdsstation. Basal viden såsom: Hvor er de enkelte køkkenredskaber, hvordan opfører man sig i et køkken og hvilke varer skal på køl og hvilke varer skal i skabet er en del af denne fase. Den basale viden er fundamentet for, at man sidenhen kan leve op til kompetencemålene “Mad og sundhed” og “Madlavning”
Til denne startfase af årsplanen bliver materialet “Det er bare et køkken” (Clio Online) benyttet. Derudover suppleres dette efterfølgende af undervisningsmaterialet “Bakterierne i min hverdag” (Clio Online), som er et mere teoretisk forløb, der også har en tværfaglig dimension ift. faget
Biologi.
Det efterfølgende forløb er et overvejende praktisk forløb med udgangspunkt i enkle retter. Her er formålet i høj grad, at eleverne lærer at anvende madlavningsteknikker. Dette er suppleret med temaerne “bærerdygtighed og klima”, “de officielle kostråd” og “madspild”. som indgår som teoretiske madkundskabstimer hver anden madkundskabslektion i perioden frem til vinterferien. I de teoretiske timer er det kompetencemålene “Fødevarebevidsthed” og “Måltid og madkultur” som er i centrum. Eleverne skal således i tråd med kompetencemålene blive mere kvalificerede og
reflekterede forbrugere.
Fra december måned tager forløbet “Den store bagedyst” over fra det praktiske forløb “Enkle retter” og her er der overordnet fokus på bagning og konkurrence. I december med et særskilt fokus på dansk julebagværk. Eleverne dyster i forløbet i mindre grupper om at præsentere det bedste bagværk. Dette forløb strækker sig ligesom de teoretiske temaforløb til vinterferien.
Undervisningsmaterialer
Clio Online
Beskrivelse af hvordan fagene indgår i andre fag/aktiviteter mv.
Faget indgår som en del af andre fag og aktiviteter på skolen.
Tema-uge:
Eleverne stifter bekendtskab med mad fra andre kulturer, og er med til at lave og sælge maden til de andre elever på skolen.
Lejrtur:
Eleverne indkøber mad og står for madlavningen, herunder overholdelse af budget og generel indsigt i sund og varieret mad.
SFO:
Eleverne i indskolingen deltager i bagning, og der uddeles frugt, som led i en ordning om at spise sundt.
Biologi:
Eleverne i 7.-9. klasse undervises bl.a. i sammenhænge mellem muskler, lunger og blodkredsløb under fysisk aktivitet, samt væsentlige træk ved kroppens energiomsætning.
Herudover lærer de om fødes sammensætning, energiindhold og sundhed, herunder proteiner, kulhydrater og fedstoffer.
Madpakkeaften:
Elever og forældre stifter bekendtskab med forskellige former for madretter, som tager udgangspunkt i de kulturer der er tilstede på skolen. De lærer sammen med sundhedsplejerske og en kostvejleder at tilberede sunde madpakker.
Demokratisk dannelse
Skolens indsats ift. demokratisk dannelse
Elevråd
Elevrådets formål er at arbejde for at forbedre elevernes trivsel på skolen og samarbejdet mellem elever, lærere og forældre med tilknytning til skolen.
I elevrådet arbejdes der med at udvikle elevernes opfattelse af demokrati i et samspil med det arbejde, der foregår i klasserne. Intentionen er, at eleverne bliver opmærksomme på og ansvarsbevidste om deres andel i klassernes daglige liv og omgivelser. Derigennem får de mulighed for at være medbestemmende i relevante beslutninger, som har med deres skolegang at gøre.
Elevrådet i hovedskolen består udelukkende af frivillige elever fra 6. – 9. klasse. Hver klasser vælger en elevrådsrepræsentant og en suppleant. Derudover er der tilknyttet en kontaktlærer fra udskolingen. Alle lærere, specielt klasselærerne, har medansvar for en positiv udvikling af elevrådsarbejdet, bl.a. gennem støtte til de valgte repræsentanter i klasserne.
Elevrådet samler ideer og er en udfarende faktor i skolens liv gennem aktiviteter for den samlede elevgruppe eller større grupper af elever (emnedage, arrangementer, udsmykning, fester m.m.). Det er også elevrådets opgave at arrangere to fester i løbet af skoleåret: Én for 6- 7. klasse i efterårsperioden og én for 8. – 9. klasse i forårsperioden.
Forældre/klasseråd
Et stærkt og aktivt forældreråd skaber sammenhæng, fællesskab og engagement blandt medarbejdere, forældre og børn. Som medlem af dit barns forældreråd er du med til at gøre skolen til et særligt godt sted.
Vores formål er at bidrage til et udviklende samarbejde og god kommunikation mellem ledelse, lærere og forældre. Vi mødes ca. fire gange om året, og møderne er en blanding af informationsudveksling, sparring med ledelsen og afprøvning og brainstorm om nye ideer.
Klasseråd koordineres af klasselærer og indkalder forældrene til møder 4 gange om årdet. En repræsentant fra klasseråd vælges til forældrerådet, der samarbejder med bestyrelsen om konkrete arrangementer.
Samfundsfag fra 1. klasse
Elevernes kendskab til dansk politik og samfund styrkes bl.a. igennem samfundsfag fra allerede 1. klasse. Alle klasser har min. 1 lektion om ugen, der handler om politik, nationale nyheder eller aktuelt fra lokalområdet, samt tværfaglige forløb omkring skat, retssystem, politi/brandvæsen mv. Eleverne danner en gang om året deres lille samfund på skolen, der skal styrke forståelse for hvordan det hele kører og bidrage til deres lille samfund.
Skolen afholder hvert år “miniSamfund” eller demokratidage som det hedder intern. Her er formålet, at styrke kendskabet til det samfund eleverne lever i, i form af faglige og teoretiske former men også praktisk. Der dannes et minisamfund på skolen, hvor elever lærer at leve sammen.
Mobbepolitik for Vejle Privatskole
Mobning er et overgreb. Vi har alle et ansvar!
Målsætning/visioner;
Det er skolens målsætning at være fuldstændig mobbefri. Vejle Privatskole har stor fokus på trivsel og mobning. Vi ønsker at give elever og lærere et redskab til at stoppe mobning og forebygge mobning. Dette kræver en fælles indsats og derfor prioriteres det højt på skolen.
Hvad er mobning?
”Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem. Drillerier, der af begge parter opfattes som godsindede eller enkeltstående konflikter, er ikke mobning.” (Arbejdsmiljøtilsynets definition på mobning
Det er vigtigt at skelne mellem mobning og ”almindeligt drilleri”. Det kan være svært at vurdere, hvornår ”almindeligt drilleri” går over i en mere systematisk form, der må betegnes som mobning.
Vi som skole er opmærksom på, at en del mobning finder sted i fritiden bl.a. på Internettet og gennem SMS beskeder.[/norebro_text][/vc_column][vc_column width=”1/2″][norebro_text]Hvem bliver mobbet og hvorfor mobber man?
Børn mobber af mange grunde og alle kan blive mobbet. Det er især børn der er anderledes (vægt, handicap etc.) og alene der er udsat for mobning. De er jaloux og de vil være seje så de kan få opmærksomhed.
Mange børn der bliver mobbet mister deres selvværd og føler sig ensomme. De prøver at fortrænge mobningen og trækker sig tilbage fra fællesskabet. Mobning skader barnets trivsel og har en dårlig indflydelse på indlæringen.
- Mobning er mere end drilleri og konflikter
- Direkte fysisk vold
- Udelukkelse af fællesskabet
- Ubehagelige og krænkende udsagn, f.eks. mundtligt, via sms, chat osv.
Sådan forebygger vi mobning
Vi som skole skal være præget af god tone, have respekt for hinanden og acceptere at vi alle er forskellige. Vi har alle et ansvar og fællesskabet styrkes i samarbejde med lærere, elever og forældre.
- Klasselæreren tager konflikter og problemstillinger op i klassens time. Konflikter og problemstillinger løses fælles med børnene.
- Lærerne griber ind allerede når der konstateres små drillerier.
- Lærerne har tæt samarbejde med forældre og der bliver tit ringet hjem for at forebygge mobning.
- Skolen og alle klasser har fælles sociale regler
- Skolen er meget opmærksom på, at der altid er gårdvagter i frikvarterene, da mobning ofte sker i pauserne.
- Skolen gennemfører hvert år en trivselsundersøgelse blandt eleverne.
- Skole/hjem samtalerne bruges ofte til at tale om elevernes trivsel.
- Det er meget vigtigt, at børnene fortæller det til en voksen, hvis nogen bliver mobbet.
- Vi stiller krav om brug af ordentligt sprog
- Som skole fokuserer vi på de gode egenskaber i den enkelte elev.
Hvad kan forældre gør for at forebygge mobning?
- Det er meget vigtigt, at I som forældre møder op til forældremøder og sociale arrangementer. Dette styrker fællesskabet og sammenhold i klasserne. Der bliver skabt gensidig tillid, og grundlaget for et godt samarbejde.
- I som forældre skal være obs på, at der i hjemmet tales pænt om klassekammerater.
- Det er vigtigt, at man i forbindelse med fødselsdage inviterer alle og ikke holder nogen ude.
- Støt dit barn i at få mange bekendtskaber på kryds og tværs
- Støt lærere, da de har brug for opbakning.
Trivsel
Trivselsundersøgelse
Elevernes trivsel undersøges hvert år. Alle elever fra 0. klasse til 9. klasse deltager undersøgelsen. Resultatet for skoleår 2016/17 kan ses i grafen. Samlet set er resultatet på 82,14%.
Indsatsområder jf. undersøgelsen
- Der skal investeres i nye legeområder og gøre pauserne mere spændende. Skolen er lige flyttet til nye lokaler i midtbyen og der er derfor af økonomiske årsager ikke prioriteret legepladser.
- Vi skal være bedre til at hjælpe hinanden. Flere elever savner hjælp fra sidekammeraten eller fra klassen. Undervisningen skal i fremtiden tilrettelægges således, at der er plads til mere gruppe arbejde og hjælpe hinanden. Desuden skal “fællesskab” på skoleskemaet kommende skoleår, hvor elever skal lave noget for fællesskabet.
- Skolen skal investere i klasselokalerne, så det er rart for eleverne at opholde sig i klasserne. Skolen er gået igang med at renovere og indrette klasserne i indskolingen og den indsats skal øges årligt.
UU vejledning
Kollektiv vejledning for alle elever
UU Vejle tilbyder kollektiv vejledning og uddannelse og job til alle elever i 7.- 9. klasse. På 7. 8. og 9. årgang er det UU Vejles team ”Uddannelse og Job”, der står for den kollektive vejledning.
Den kollektive vejledning omfatter:
- Introduktion til ungdomsuddannelser
- Orientering om uddannelsessystemet
- Orientering om sammenhæng mellem uddannelse og job
- Introduktionskurser i 8. klasse
- Vejledning om udfyldelse af uddannelsesplan
- Vejledning om tilmelding til ungdomsuddannelse via optagelse.dk
- Informationsmøder for elever og forældre
- Introduktion til at arbejde med UddannelsesGuiden og til eVejledning
- UddannelsesGuiden: www.ug.dk
- eVejledning: www.evejledning.dk
Vejledning for ikke-uddannelsesparate elever
Ud over den kollektive vejledning tilbydes elever i 8. og 9. klasse, der er vurderet ikke-uddannelsesparate, gruppe- eller individuelle samtaler samt særligt tilrettelagte vejledningsforløb. Vejledningsforløbene tilrettelægges i samarbejde med den unge, forældre, skolen og uu-vejleder.
Samtalerne og forløbene skal støtte eleverne i at blive uddannelsesparate samt afklaret i deres valg af ungdomsuddannelse.
Det er UU-vejleder Sefka Avdic, der er ansvarlig for vejledningen af de ikke-uddannelsesparate elever på skolen.
Få flere informationer på UU Vejles hjemmeside: www.uuv.vejle.dk
Uddannelsesvejleder
Sefka Avdic
Mobil: 29 74 41 31
E-mail: sefav@vejle.dk
Er Vejle Privatskole
noget for jer?
Klik her for at læse mere om optagelse, priser og procedure