Frisørens børn fik Thyge til at opsøge muslimsk friskole (VAF)

Artikel fra Vejle Amts Folkeblad

Den muslimske friskole Vejle Privatskole har følt sig udsat for hetz. Skolen tog Åben Skole-dagen som en chance for at berolige vejlenserne og skyde en fordom eller to ned.

– Jeg var nysgerrig. Simpelthen. Min frisørs børn går her, og det har vi snakket lidt om, og så tænkte jeg, at det kunne være fint at blive lidt klogere på, hvad det er for en skole.

Sådan fortalte Thyge Havgaard Bjerring om, hvorfor han torsdag eftermiddag havde taget imod invitationen fra Vejle Privatskole til Vejles borgere om at besøge den muslimske friskole på Vestre Engvej. Arrangementet var en del af Dansk Friskoleforenings Åben Skole-dag, hvor alle landets friskoler åbnede dørene, men for skolen i Vejle havde dagen en særlig aktualitet. Skolen blev for nylig i Kristeligt Dagblad sat i forbindelse med den islamiske bevægelse Dansk Islamisk Trossamfund.

– Det har ikke noget på sig, og det vil vi gerne vise vejlenserne på en dag som i dag og måske samtidig få taget livet af nogle fordomme og myter, fortalte skoleleder Ahmed Incikli, som også tidligere har afvist forbindelsen i Vejle Amts Folkeblad.

 

Modersmålsundervisning

De vejlensere, som havde taget imod skolens invitation, blev vist rundt i skolens lokaler og blev oplyst om skolens værdigrundlag og undervisning.

– Vi er en muslimsk friskole, der tager udgangspunkt i muslimske værdier, men det sted, hvor vi særligt adskiller os fra folkeskolen, er, at vi giver modermålsundervisning til vore elever, der kommer med tyrkisk, tjetjensk, bosnisk og arabisk baggrund. Ellers ligner vi på de fleste områder alle andre skoler, fortalte Fadime Ekici, afdelingsleder og lærer på mellem- og udskolingstrinet på skolen.

Ikke en protestskole

De fleste af skolens cirka 180 elever fra 0.-9. klasse kommer fra Vejle, men den tiltrækker også elever fra Kolding og Fredericia.

Forældrene betaler 1300 kroner om måneden for at have deres barn på skolen, og ifølge Ahmed Incikli er det især modersmålsundervisningen, der tiltaler forældrene.

– Vi er ikke en protestskole, men der har været en del frustration blandt to-sprogede over folkeskolen. Dels over at man har fjernet modersmålsundervisningen, dels over, at man flytter to-sprogede elever til andre skole-distrikter, hvis der er mange på én skole. Det har givet grobund for en friskole som vores, hvor forældrene har mulighed for og gerne vil investere i deres børn, sagde Ahmed Incikli.

– Men svigter man ikke folkeskolen, hvis også de ressourcestærke to-sprogede forældre forlader den?

– Jeg ville da også ønske, at vi havde en solid og stærk folkeskole, som kunne rumme alle, men det er ikke sådan, folkeskolen opleves. Det er bare ikke mig, der skal løse det problem, sagde Ahmed Incikli, der anslog, at omkring 50-60 nysgerrige vejlensere lagde vejen forbi skolens åbne døre.

 

Positivt indtryk

– Jeg er da blevet klogere, men der er som sådan ikke noget, der har overrasket mig. Min tanke på forhånd var, at det nok er en friskole, der som alle andre friskoler arbejder ud fra et værdigrundlag, og det er også, hvad jeg har oplevet.

Sådan lød det fra Thyge Havgaard Bjerring. Thyge Havgaard Bjerring tilføjede, at hans indtryk af skolen var positivt, men at han ikke selv ville indskrive sine to børn i skolen.

– Det har ikke noget med skolen at gøre, men jeg er bare ikke målgruppen. Det vigtigste for mig er mine børns tarv, og det bliver bedst bedst varetaget i den folkeskole, hvor de er nu, lød det fra Thyge Havgaard Bjerring.

 

Fint at muligheden er der

En anden af dagens gæster var Marie Kærgaard, der ligesom Thyge Havgaard Bjerring angav nysgerrighed som grunden til sit besøg.

– Jeg var for noget tid siden til et arrangement i Nørremarkskirken, hvor muslimer og kristne besøgte hinanden i moskeen og kirken. Der var en ung mand fra skolen her, og så sad vi der: Ham overfor os. Det fik mig til at tænke på det mærkelige i situationen: At der var den der “dem kontra os”-stemning, selvom han jo er ligeså pæredansk som mig. Det var en meget mærkelig oplevelse, som fik mig til at tænke på, at vi er nødt til at gøre noget for at lære hinanden at kende. Ellers bliver det jo aldrig bedre, fortalte Marie Kærgaard.

Hendes indtryk efter at være blevet vist rundt og have hørt om skolens værdi-grundlag var også positivt.

– Det, jeg tager med herfra, er, at jeg har lært lidt, og at alle de, jeg har mødt, har været utroligt åbne og venlige. Jeg ville dog ikke have sat mine egne to børn i en skole som denne. Jeg tror ikke, at de havde trivedes på samme måde, som de gjorde i folkeskole, i en skole baseret på islam. Men det er godt, at muligheden er der for dem, der trives med det, sagde Marie Kærgaard.

Related posts

Post a Comment