mymail@gmail.com

Store stjerner lyser for de små

Store stjerner lyser for de små

På Vejle Privatskole bruger man de tidligere elever som ledestjerner for de skolens nuværende elever. Magasinet Frie Skoler var med til alumni-aften på skolen.

Af Ulrik Andersen, uan@frieskoler.dk

Klokken er spisetid, og duften af pizza er overvældende. Midt på bordet står de store papæsker med mad, men før de bliver åbnet, skal en gruppe af 8. og 9.-klasseselever høre om, hvad det kræver at komme til at gå i samme sko som gymnasiepigerne på den anden side af bordet. Vi er til alumni-aften på Vejle Privatskole, hvor skolens første afgangselever nogensinde fortæller de nuværende elever om livet efter privatskolen. Nærmere betegnet gymnasielivet, som faktisk slet ikke er så barskt endda, forklarer Nima Musa, godt fire måneder inde i sin nye gymnasietilværelse.

»Undervisningen er ikke så svær, så hvordan man klarer det kommer an på ens indstilling. Hvis man er pligtopfyldende er det ikke så slemt. Før I begynder, vil folk sige det bliver svært for jer, men så vildt er det altså ikke«, siger Nima Musa stående for bordenden, mens de nuværende elever lytter opmærksomt.

Et kvarter tidligere har Nima Musa sammen med de øvrige afgangselever fra i sommer fået overrakt sit bevis på, at hun har bestået skolens forløb i Cambridge-engelsk. Meningen med aftenens arrangement er, at belønne afgangseleverne for deres indsats og samtidig lade dem fungere som ledestjerner for de nuværende lever, som kan lære af afgangselevernes erfaringer, fortæller skoleleder Ahmet Incikli

»Vi inviterer til alumni-møder hver tredje måned. Det er en af skolens værdier, at der skal holdes kontakt med de tidligere elever«, siger Ahmet Incikli.

Det er med en god del stolthed, at han åbner aftenens møde med en tale til de tidligere elever, inden de én for én bliver kaldt op og får overrakt deres Cambridge-diplom.

»I har fået nogle ekstra egenskaber, som gør, at I er rustede til at klare jer i den store verden og repræsentere Danmark godt. Men I skal også vide, at I er savnet her«, siger Ahmet Incikli til dem.

Han håber, at de nuværende elever bruger besøgene de tidligere elever til at blive klogere på, hvad der forventes af dem rent fagligt, men også at ruste til dem til de sociale udfordringer, de kommer til at møde.

»Når man går fra skolens muslimske miljø til gymnasiet kan det ikke undgås, at man møder nogle kulturforskelle. Jeg kan selv huske, hvor mærkeligt jeg havde det med, hvor meget der blev drukket, og jeg ved det bekymrer nogen, hvordan de skal tackle det. Så det er vigtigt de hører, at man godt kan blive en del af fællesskabet selvom man ikke drikker, og at de ved at det er okay, at man på nogle områder er lidt anderledes«, siger Ahmet Incikli.

Det har han og lærerne gjort en del ud af at forberede eleverne på, og noget tyder på det har hjulpet. I hvert fald har Janet Shamri ikke oplevet det som det store problem, siden hun startede på gymnasiet i sommer.  »Jeg vidste det kom til at være sådan, selvom jeg alligevel været lidt overrasket over, hvor meget der bliver drukket. Men folk forstår godt, at jeg ikke vil. Det eneste der kan være lidt ærgerligt er, når man er den eneste der kan huske alt, hvad der er sket ved festerne, men så har man ikke nogen at dele det med, fordi de andre ikke kan huske det,« siger hun.

Det giver ro
Da både skoleder, tidligere lærere og hver af de tidligere elever har været oppe fra bordenden og tale til de nuværende elever, er det endelig tid til at åbne pizzaæskerne og de ikke længere helt kolde colaer. De nuværende elever bliver sat til at dække bord og servere for gymnasieleverne. Og så begynder snakken på tværs af bordene. Spørgsmålene går på arbejdsbyrde, fraværsregler, det faglige niveau og andre typiske spørgsmål for 9.klasseselever.

»Man får en ro i sig, når man hører at det ikke er svært, for man kan godt være lidt nervøs for ens faglighed er god nok«, siger Sanaa Hijii, der går i 9.klasse på Vejle Privatskole,.

Tuba Aytac er en af de tidligere elever, som beroligende kan fortælle, at hverken faglighed eller lektiemængde på teknisk gymnasium, hvor hun går, er overvældende. I hvert fald ikke i forhold til det, hun var vant til for et år siden på Vejle Privatskole, fortæller hun. Den største forskel mellem grundskole og gymnasie ligger derimod i de meget større klasser på gymnasiet, og den mindre reducerede kontakt med lærerne. Nima Musa er enig:

»Lærerne på gymnasiet er ligeglade med om man har lavet lektier. Hvis man ikke har læst kan man bare ikke følge med i timerne«, siger Nima Musa

Og det er noget af det, man godt kan savne mener Tuba Aytac, og derfor hun også selv nyder stadig at have kontakt med skolen.

»Når jeg træder ind af døren her bliver jeg glad, og føler det som om, jeg er hjemme«, siger hun.

Jaet Shamri er enig og derfor er det også naturligt for hende at komme og snakke med de nuværende elever og give sine erfaringer videre. Hun er målrettet og svarer ”shipping-branchen” uden tøven, da hun bliver spurgt, hvad hun vil engang efter gymnasiet. Vejen til det mål kommer hun til at dele med eleverne på Vejle Privatskole i de kommende år, og når hun alligevel er der, kan hun jo også selv få et råd med på vejen af sine tidligere lærere. De har hjulpet hende på vej, og nu vil hun hjælpe dem med at hjælpe nye elever godt afsted.
»Vi er meget tætte, både lærerne og vi elever som har været på skolen. For lærerne gør alt deres bedste for at få os til at opnå noget i livet og guide os, og så er det klart vi også gerne vil komme tilbage hertil og snakke med deres elever«, siger hun

 

Her er der ro til at fokusere på læring

Ahmet Incikli var frustreret over, at hans egen datter blev omtalt som nydansker. Han har selv levet hele sit liv i Danmark og frustrationen over stadig at blive opfattet som en særlig gruppe, var en af de medvirkende grunde til, at var en del af initiativgruppen, da Vejle Privatskole blev etableret for fem år siden. Det var til gengæld ikke meningen, han skulle have været leder, men da manden, som ellers var udset til at blive skolens leder sprang fra, ja så tog Ahmet Incikli selv pladsen på skolelederkontoret. Efter et par indledende år, hvor der skulle kæmpes hårdt for at få økonomien til at hænge sammen, så har Vejle Privatskole nu 187 elever og er veletableret med også egen vuggestue og børnehave.
Det er en muslimsk friskole, men fordi ingen stiller spørgsmålstegn ved elevernes kultur og baggrund er der frihed til at koncentrere sig om det, det drejer sig om, ifølge Ahmet Incikli.

»Eleverne er på samme bølgelængde, og de bliver ikke helt tiden sat i forsvarsposition, fordi der bliver sat spørgsmålstegn ved deres tøj, hvad de spiser, og hvad de ikke drikker. Det giver mere ro til at vi kan have fokus på det pædagogiske arbejde og læringen«, siger Ahmet Incikli.