mymail@gmail.com

KONTAKTOPLYSNINGER

Telefon
+45 2155 5787

Mail
info@vejleps.dk

Mandag til torsdag kl. 07.00 – 16.30
Fredag kl. 7.00 – 16.30

Børnehaven har åben på alle hverdage. I god tid op til en ferie vil der komme opslag/ seddel med hjem, hvor på der skal skrives, hvornår jeres barn holder ferie. Man har pligt til at meddele, hvornår ens barn holder fri/ferie af hensyn til bemandingen

For 105 kr / mdr tilbyder DUA morgenmad og mellemmåltid.

Målet med at formulere en kostpolitik er, at være med til at sikre trivsel og gode og sunde kostvaner for det enkelte barn.
Sund og varieret mad er sammen med motion en vigtig forudsætning for at sire det enkelte barns trivsel, såvel fysisk som psykisk. Desuden er det med til at forebygge sygdomme.

Vi håber, at vi i samarbejde med forældre og forældreråd kan være med til at sikre det enkelte barn en sund og varieret kost. Via sund kost vil vi være med til at sikre, at det enkelte barn opnår en jævn forbrænding dagen igennem, sådan at barnet får overskud og energi til at indgå aktivt i egen hverdag og får styrket evnen til læring.

Morgenmad og mellemmåltid: Børnehaven tilbyder morgenmad fra kl. 7.00-7.30. Vi serverer rugbrød med forskellige pålæg, cornflakes, minimælk og vand. Mellem kl. 14-14.30 tilbyder børnehaven mellemmåltid i form af frugt, nødder, rugbrød , suppe mv.

Frokost: Børnehaven serverer mad og drikkelse.

Fødselsdag: Børnehaven markerer børnenes fødselsdag om fredagen. Familien er velkommen til at uddele en frugtkurv til alle børn

Hverdag
Til daglig vil vi tilstræbe at børnene ikke får fødevarer med sukker i, dvs. ingen småkager, kiks, saftevand, syltetøj m.v. Til morgenmaden får børnene tilbudt rosiner i stedet for sukker.

Fest og fødselsdag
Der skal være forskel på hverdag og fest, derfor vil vi ved festlige lejligheder og i forbindelse med børnehavens faste traditioner vil forsat servere kage, boller eller lign.

Jeres barn får en garderobe, hvor tøj, sko, støvler og tasker kan være. Garderoben skal indeholde, skiftetøj, d.v.s. bukser, bluser, strømper, undertøj og hjemmesko. Udetøj til årstiden, husk at skrive navn i. Husk at ændre skiftetøjet i forhold til årstiden.

Forældre skal selv medbringe:
Vi har madrasser til at sove indenfor, men hvis dit barn sover i barnevogn, medbringes den selv – husk sele i barnevognen. Der skal dog medbringes dyne, pude, lagen, sovebamse mm. uanset om de sover inde eller ude.
Hvis dit barn bruger ble, skal I medbringe disse. Vi har en hylde, hvor jeres barns navn står, hvor vi ligger dem. Vi har vaskeklude og creme.

Vi forventer, at alle børn er smurt med solcreme hjemmefra, når det er nødvendigt. Har du glemt det, kan I bruge børnehavens solcreme.

Vi opfordrer forældrene til at sende solhatte med børnene, så vi kan hjælpe dem med at få dem på ud. Kasketter anbefales ikke, da de ikke giver tilstrækkelig beskyttelse af nakke, hals og ører.

Vi smører alle børn, før de skal ud på legepladsen. Efter behov smøres børnene igen senere på dagen. Vi benytter vandafvisende solcreme minimum faktor 15, der beskytter mod både UVA og UVB stråling. Børnene skal ikke selv medbringe solcreme. Vi har solcreme med på tur.

Vi sørger så vidt som muligt for, at børnene kan lege i skyggen mellem kl. 12 og 15. Ved sandkasser opsættes parasoller til skygge efter behov.

Personalet overvejer muligheden for at søge skygge, når de planlægger ture. Eftermiddagsmaden spiser vi i skyggen eller inde.

Vi taler med børnene om, hvorfor det er vigtigt at beskytte sig mod solen, og hvordan man gør. Vi skal stadig nyde tiden ude og solen.

Vi evaluerer vores solpolitik løbende.

Er jeres barn syg skal dette meddeles børnehaven, så husk at ringe om morgenen på Børnehavens direkte nr. 2155 5787. Vi ringer efter forældre ved akut opstået sygdom i løbet af dagen, eller hvor vi vurderer barnet har bedst af at komme hjem. Husk derfor at oplyse, hvis I skulle skifte mobil nr. eller arbejdstelefon nr.

Sygdom og smittefare

Vi modtager ikke børn, der er syge. Såfremt jeres barn er for syg til at komme ud og lege, er det også for syg til at komme i børnehave. Dette kunne f.eks. være omgangsyge med diarré og/eller opkast, influenza, børnesår eller lign. Barnet er rask når det er feberfrit, ikke kaster op eller har dårlig mave. Det skal kunne deltage i aktiviteter, lege og fungerer som det plejer på almindeligvis. I børnehaven følger vi reglerne fra Sundhedsstyrelsen. Vi har et stort ansvar, hvad angår smittefare fra barn til barn. Vi beder alle være opmærksomme på vigtigheden af at vaske hænder.

Førindskrivning til Vejle Privatskole – også kaldet førskole – er for alle kommende børnehaveklassebørn, og fungerer som overgang fra daginstitutionen eller hjemmet til skolen.

Børnene starter som hovedregel i førskolen 1. april og udmeldes automatisk pr. 31. juli. Det er ikke et skoletilbud, men derimod et pasningstilbud, som kan sidestilles med pasning i daginstitution. Børnene vil blive passet i skolen og i SFOen.

Formålet med førskolen er, at give børnene en god start i Vejle Privatskole. Det er også en god mulighed for de kommende elever, og personalet på skolen til at lære hinanden at kende inden skolestarten.

Optagelse til førskole, sker via skolens tilmeldingsblanket (se menu)

Søvn er et fysisk behov ligesom mad og drikke – basale behov skal opfyldes for at opnå en normal udvikling. I løbet af en dag oplever barnet mange indtryk, som kan være svære at rumme uden en pause. Barnets mulighed for at sove giver også barnets mulighed for at sove ud, med mindre andet er aftalt. Vi aftaler individuelt i samarbejde med forældrene, om det enkelte barn skal sove middagslur. Vil tillader os dog til en hver tid, at putte et barn hvis barnet er træt, vi ligger vægt på barnets behov.

Mobning er når et barn gentagne gange bliver udsat for negative handlinger fra samme barn eller samme gruppe over en længere periode.

Vi arbejder med en anti mobbe-strategi, hvor vi forebygger mobning. Vi går ind for ligeværdighed og giver plads til forskellighed. Vi lægger vægt på at man taler pænt til hinanden, og at man holder en god tone. I tilfælde af mobning vil vi tage en samtale med forældrene med de børn, der er indblandet. Derefter vil vi udarbejde en handleplan, så vi hurtigst muligt kan stoppe mobningen.

Vi arbejder med iPad i form af, forskellige Apps, hvor vi kan fremme børns læring. Det kan være alt fra farver og former til lyde. Det vil kunne forekomme, at vi ser små klip på YouTube. Dette vil selvfølgelig være voksenstyret aktiviteter.
Vi tager billeder af de ting, vi laver med børnene og dokumenterer vores arbejde via billeder og produkter.