Læreplaner


Læreplaner for vuggestuen og børnehaven

Services

Tema: Krop og bevægelse

Sammenhæng:

Barnets udvikling og oplevelse af verden foregår gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i 0 – 6 års alderen, er særlig synlig på det motoriske og bevægelsesmæssige område. Men kroppen er mere end et værktøj til at bevæge sig med.

Kroppen er et unikt bevægelsesapparat, et stort og komplekst sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed.

Det pædagogfaglige arbejde bygger på et udviklingsinspirerende miljø, der sammen med glæde og fællesskab er bærende værdier. Et højt fagligt niveau giver gode forudsætninger for at vi kan tage godt vare på børnenes kropslige udvikling – gøre børnene bevidste om egen krop og dens muligheder samt give dem lyst til at bruge den. Foruden kropsforståelse, får barnet kendskab til sund mad, sundhed og hygiejne – grundlaget for fysisk og psykisk sundhed.

Mål:

– Børn skal have mulighed for at erobre verden med krop og bevægelse.

– Børn skal have mulighed for at have krop og bevægelse som sanselig tilgang til verden.

– Børn skal have mulighed for at kommunikere og samarbejde med krop og bevægelse som grundlag.

– Børn skal have mulighed for at opleve krop og bevægelse som tilgang til egen person.

Tegn:

Vi ser at:

– Det enkelte barn mestrer flere og flere motoriske færdigheder og opgaver selv.

– At børnene aktivt bruger kroppen i hverdagen, ex. ved leg og aktiviteter på legeplads, ved motionsdage mm.

– At tilbageholdende og usikre børn tager motoriske udfordringer op, motiveres til at bliver mere aktive, samt ”vokser” når nye udfordringer mestres.

– At børnene bruger vores fysiske rammer og muligheder, viser glæde ved de motoriske aktiviteter og inspireres til at igangsætte egne.

– Børnene udvikler forståelse / respekt for andres kropslige udtryk, giver udtryk for egne og andres behov og følelser, ex. hjælper hinanden, eller henter hjælp hos andre.

– Børnene viser forståelse for andres grænser, formår at sætte egne og gør sig erfaringer med hensyn til selv at løse konflikter.

– Børnene registrerer og omsætter sanseindtryk, ex. if. materialevalg ved kreative aktiviteter, oplevelsesture i skoven – se, høre, føle, lugte, eller ved musik, sang og rytmik.

– Børnene bliver mere og mere selvhjulpne og hjælper hinanden i egen eller andres garderobe.

– Er opmærksomme omkring kost og sundhed – spiser sund og varietet mad.

– Børnene bliver nysgerrige og undersøgende ved aktiviteter og nye tiltag

Tiltag:

Vi vil:

– Skabe rammer, såvel inde som ude, der giver muligheder og motiverer til fysisk udfoldelse på forskellige niveauer.

– Tilrettelægge ture og aktiviteter som tilgodeser sanser og motorik, så børnene møder forskellige muligheder for at bruge og udfordre kroppen.

– Indrette legepladsen, så forskellige former for bevægelser tilgodeses – at kunne klatre, løbe, trille, balancere og cykle, ex. ved Scooter- cykel- og Tarzanbane.

– At de voksne er bevidste om at motivere børnene til bevægelse og giver ”kærlige puf” efter behov.

– At de voksne støtter og guider børnene i at sige fra, at mærke andres og egne grænser, og i selv at kunne løse konflikter.

– At børnene opnår kendskab til egen krop, får styrket deres fysiske sundhed og oplever glæde ved at være i bevægelse.

– Fremme børnenes kendskab til kroppens funktioner gennem spontane og planlagte aktiviteter, ex. ved at ”tegne, mærke og måle” og ved gymnastik- og rytmikforløb, hvor børnene stimuleres kropsligt og sanseligt.

– Skabe rammer, som giver børnene mulighed for at registrerer og omsætter sanseindtryk, ex. Ved massage, materialevalg ved kreative aktiviteter, ved sandkasse, oplevelsesture i skoven og madlavning ved bålet, eller ved musik, sang og rytmik.

– Vi støtter børnene i at blive mere og mere selvhjulpne, ex. i garderoben, ved samling og ved måltiderne, hvor børnene guides af voksne og hjælper hinanden

– Skabe bevidsthed om kost, sundhed og hygiejne…

– Tilrettelægge motionsuger / skovuger og Wellness dage for børnene.

– Børnemiljø: Vi følger børnenes ”spor” / initiativer og støtte dem i kropslige udfordringer. I arbejdet med 0 – 3 årige er det nødvendigt at forholde sig subjektivt til børnenes ønsker og behov. Derfor tilpasser vi løbende læringsmiljøet i vuggestuen.

Dokumentation:

Ved udvalgte aktiviteter sætter vi fokus på børnenes udtryk. – Ved udarbejdelse af drejebøger, ved billeddokumentation, procesbeskrivelser og interviews af børnene.

Evaluering:

Der evalueres på gruppemøder / personalemøder efter temauger eller længerevarende projekter mundtligt / skriftligt. Der evalueres via iagttagelser og praksisfortællinger”

Tema: Kulturelle udtryksformer og værdier

Sammenhæng:

Kultur er udtryk for menneskes forståelse og tilgang til verden. Det er igennem mødet med andre og det anderledes, vi definerer vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder. Hvilket er med til at gøre børn til hele, nysgerrige og tolerante mennesker.

Børn har brug for inspiration for at udvikle deres egen fantasi. Gennem oplevelser af kunst, kultur og digitale medier får børn inspiration til selv at lege, omforme og eksperimenterer med de udtryk, de møder.

I en skabende proces er det vigtigt at barnet har medindflydelse på valget af materialer, mediebrug og projektemne, fordi det skaber lyst til kreativ udfoldelse.

Mål:

– Barnet skal have mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer.

– Barnet skal have adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter.

– Barnet skal have mulighed for at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud.

Tegn:

– Børnene kan lide at være i institutionen.

– Børnene spørger efter – de undrer sig – glæder sig.

– Børnene er aktivt deltagende.

– Børnene kommer med ideer og er medbestemmende i forhold til lege, sange og projekter.

– Børnene inddrager forskellige materialer f.eks. fotos, tegninger, Lego, dukker i deres lege.

– Børnene udvikler rytmisk sans ved f.eks. at klappe.

– Børnene er med til at videreudvikle eventyr.

– Personalet arrangerer og formidler aktiviteter som børnene genkender og kopierer i praksis og i leg.

– Børnene viser forståelse og respekt for forskelligheder.

– Børnene giver udtryk for, at de kender husets traditioner.

– Børnene anvender og giver udtryk for den læring de har tilegnet sig gennem ex. projektarbejde

Tiltag:

– Børnene har mulighed for at opleve, deltage og kendskab til egne og danske traditioner

– At nye børn får muligheden for at vende sig til institutionens kultur

– Udflugter til byens kulturelle tilbud som f.eks. biblioteket, museer, teaterforestillinger, biograf mv

– Projekter og emneuger med fokus på kultur (f.eks. andre lande).

– Vi kan bruge IPad/tablet som et pædagogisk værktøj ved f.eks. at lave en bog sammen med børnene, indhente viden om emner som interesserer børnene.

– Vi synger, leger sanglege, spiller på musikinstrumenter, læser bøger, vi fortæller eventyr, rim og remser og danser med børnene.

– Aktiviteter hvor der er adgang til forskellige materialer og redskaber, i dagligdagen og ved fællesarrangementer.

– Vi er opmærksomme på, at børnene er med til at vælge materialer, temaer osv. til de projekter og temaer vi arrangerer.

– Vi bruger de offentlige transportmidler, el-cykel og gå- ben.

– Personalet sørger for at børnene får tid/ro til efterbearbejdelse.

– Vi prioriterer og arbejder med traditioner som Fælles morgenbøn, mad bøn, ramadan mv.

– Vi har et længerevarende årligt kulturprojekt, hvor forskellige udtryksformer og materialer

inddrages, og hvor emnet eksempelvis kan være eventyr, kunst, fremmede lande

Dokumentation:

– Vi dokumenterer via foto, dagbøger, udstillinger, skrive på tavlen.

– Vi bestræber os på at inddrage børnene i dokumentationen.

Evaluering:

Der evalueres på gruppemøder / personalemøder efter temauger eller længerevarende projekter mundtligt / skriftligt.

Tema: Natur og naturfænomener

Sammenhæng:

Natur og naturfænomener rummer rig mulighed for leg, læring og udvikling.

Mangeartede naturoplevelser skaber grundlag for børns forståelse af deres omverden og senere stillingtagen til eksempelvis miljøspørgsmål Samt interesse for og viden om naturen.

Naturoplevelser i barndommen har betydning for sanseintegration, den kognitive udvikling samt den følelsesmæssige udvikling.

I naturen er der rig mulighed for at børnene bruger deres krop, og herved får styrket kropsbevidsthed samt deres motorik.

Mål:

– Naturen skal bruges som rum for leg, sanseoplevelser og fysisk udfoldelse.

– Naturen er et kundskabsområde, hvor børn tilegner sig viden om de forskellige naturer elementer

– så som regn/blæst/ torden/blomster /træer/vand/dyr/ insekter/kulde / varme.

– Natur og miljø skal være en integreret del af børnenes hverdag.

Tegn:

At børnene:

– Udviser interesse for naturen og gerne vil færdes i den.

– Passer på naturen.

– Eksperimenterer og er nysgerrige.

– Gerne vil ud i alt slags vejr.

– Bruger naturens muligheder til leg og bevægelse.

– Får viden om årstidernes vekslen og lærer at respektere naturen.

– Lærer nye begreber såsom blomsternavne, dyrelyde, dufte, vejrforhold osv.

– Selv er iagttagende og handlende så de selv danner sig erfaringer.

– Børnene respekterer og viser interesse for at bruge naturen.

At de voksne:

– Udviser glæde og gejst ved at være i naturen

– Følger børnene i det de bliver optaget af.

– Italesætter f.eks. årstidernes vekslen og er gode rolle-modeller ift. At værner om naturen.

Tiltag:

– Tage naturen med ind på stuen (sne, edderkopper…)

– Vi lægger vægt på læring i forhold til naturen, f.eks. at fortælle om dyr og planter på ture og på legepladsen.

– Igennem temaer og projekter lærer børnene om naturen og naturfænomener (ild, vand, luft, jord).

– I dagligdagen, lærer børnene at være miljøbevidste f.eks. samle affald op på ture, sorterer affald i institutionen, spare på vandet, spare på papiret.

– Som voksne viser vi lyst og initiativ til at komme ud, uanset vejrforholdene.

– Have, ”plantedag” en gang om året.

– De voksne viser gennem eksemplets magt, børnene god opførelse i naturen.

– De voksne følger børnene i det de er optaget af.

– Vi læser bøger for børnene og bruger IPad, computer osv.

– Gøre legepladsen til et spændende pædagogisk rum

– Vi er ude hver dag.

– Vi benytter skoven og de grønne arealer i nærmiljøet

– Vi laver eksperimenter, der understøtter børnenes erfaringer med årsag, virkning og sammenhæng

– Vi har et læringsmiljø, med materialer der motiverer og giver viden om naturen.

– Vi afholder et længerevarende projekt (månedsplan) med natur og naturfænomener i fokus.

Dokumentation:

– Billeder. (Børnene kan også selv tage dem)

– Praksisfortællinger/ dagbog (udtalelser fra børnene).

– Kreative ting. F.eks. tegneforløb, bringe naturen ind (collager, aftryk, udstillinger mv.)

Evaluering:

– Gennem dialog med børnene

– At vi evaluerer løbende gennem SMTTE og vores dokumentation i huset – foto – billeder – kreativiteter

– At vi jævnligt evaluerer læreplanen i forhold til vores praksis

Tema: Sociale Kompetencer

Social kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer. De vigtige elementer i social kompetence er empati, evnen til tilknytning og sociale færdigheder.

Sammenhæng:

Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer. I samspillet mellem relationer og sociale kompetencer indgår de vigtige elementer empati, evnen til tilknytning og sociale færdigheder.

Social kompetence er nøglen til fællesskabet, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig – i leg, i samarbejde med andre om at løse opgaver og at realisere drømme. Alle børn skal have mulighed for at blive inkluderet og føle sig som en del af et fællesskab med både børn og voksne, hvor de føler sig anerkendt og respekteret og de lærer, at forskellighed er en styrke. Derfor skal børn støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med i og er en del af en gruppe. Det er som medskaber af fællesskabets historie, at børn bliver socialt kompetente.

Personlige og sociale kompetencer ses som et vigtigt grundlag for børns læring, og et fundament for at de kan udvikle sig som aktive, kreative, glade og demokratisk individer.

Sociale kompetencer udvikles i trygge og tillidsfulde rammer, i samspil med omsorgsfulde og nærværende voksne og i børnegrupper, hvor man spejler sig i hinanden, lærer af hinanden og lærer at forstå den sammenhæng, man er en del af.

Mål:

– At børnene udvikler sociale kompetencer og empati, der giver adgang til fællesskaber, hvor de bliver anerkendt og respekteret som de personer de er, og oplever at høre til fællesskabet.

– At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og børn, med tydelige og rummelige voksne, i en dagligdag uden mobning og hvor ingen holdes udenfor.

– At børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskaber, hvor igennem de lærer at samarbejde med andre i demokratiske processer, hvortil deres alder muliggør det.

– At børnene støttes i at danne venskaber og lære hvordan man kommer med i og er en del af en gruppe, herunder lærer at give og tage, samt at bidrage til og være medskaber af fællesskabet.

– At børnene støttes i konfliktløsning og alle forpligtiger sig til at hjælpe hinanden og tager et passende ansvar – for sig selv, hinanden og det fælles.

Tegn:

– At børnene genkender egne og andres følelser og kan udvise omsorg for hinanden.

– At det enkelte barn føler sig respekteret og anderkendt

– At børnene viser selvstændighed, robusthed og mod. Hvilket vil sige, at børnene forsøger at løse konflikter uden voksenindblanding, de hjælper og udviser respekt overfor hinanden, når der bliver sagt til og fra i forskellige situationer.

– At børnene byder ind ved eksempelvis børnemøder og samlinger.

– At børnene bliver inddraget og har medindflydelse på egen hverdag.

– At børnene oplever tryghed og tillid i forhold til deres relationer og at de er glade og tager aktivt del i deres institutions liv.

– At børnene har gode legerelationer og at de føler sig som en del af fællesskabet.

– Børnene udviser respekt og forståelse for andre

– Børnene er aktive deltagere i deres eget liv.

– Børnene leger på tværs af stuerne.

Tiltag:

– At vi som voksne er bevidste om at skabe en ansvars-og omsorgskultur ved at vise og i talesætte barnets omsorgsfulde handlinger

– At vi er bevidste om at skabe fysiske rammer, som er med til at understøtte de sociale fællesskaber, således at børn i forskellige aldre er sammen i forskellige sammenhænge.

– At vi som voksne observerer og agerer på det enkelte barns sociale udvikling og børnefællesskaberne.

– At vi anderkender barnets følelser og derigennem guider barnet til at forstå de sociale spilleregler.

– At vi inddrager børnene i hverdagens aktiviteter og lader dem være medbestemmende – bland andet ved børnemøder og fortællerrunder til samling.

– At vi aktivt støtter barnet, der har brug for hjælp til at indgå i sociale fællesskaber ved at præsentere børnene for forskellige lege og venskaber.

– At de ældste børn hjælper de yngste børn på forskellig vis.

– At de voksne giver plads til, at børnene selv kan afprøve deres sociale kompetencer.

– Vi har fokus på, at børnene i deres hverdag er medbestemmende.

– Vi prioriterer at arbejde på tværs af stuerne i dagligdagen og i længerevarende projekter.

Dokumentation:

– Plancher, fotos, dagbog. Skriver børnenes oplevelser op i forbindelse med diverse opslag og fotos.

 

Evaluering:

Der evalueres på gruppemøder / personalemøder efter temauger eller længerevarende projekter mundtligt / skriftligt.

– Ud fra de enkelte tegn, kan vi se om de enkelte mål er opnået.

– Iagttagelse af de forskellige områder.

Tema: Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets personlighed udvikles gennem aktiv deltagelse i sociale og kulturelle fællesskaber, med mulighed for at opleve sig selv som et værdsat menneske, der skal respekteres og anerkendes som den person det er.

Sammenhæng:

Børns udvikling trives bedst i en omverden, der er åben, lydhør og medlevende. Børns personlige og sociale kompetencer er grundlæggende for deres trivsel og læring. Her dannes fundamentet for barnets udvikling til et socialt menneske, med barnets forståelse for sig selv i samspillet med omgivelserne – at mærke sig selv og kunne sætte personlige grænser.

Barnets personlighed udvikles gennem aktiv deltagelse i sociale og kulturelle fællesskaber, hvor barnet får mulighed for, at opleve sig selv som et værdsat menneske, der skal respekteres og anerkendes som den person det er. Samtidig skal barnet erfarer at det sociale fællesskab gør verden sjov og udfordrende at være i. Her får børn mulighed for, at få et stadigt mere nuanceret kendskab til sig selv og andre, og at se og forstå samspillet og de konflikter der kan opstå med andre – både børn og voksne, samt at handle herpå i forhold til konfliktløsninger. Som voksne har vi stor betydning for barnets dannelsesproces. Børn har behov for at lære at takle forskellige følelser og de voksne har her en særlig rolle, når de følelsesmæssige erfaringer skal omsættes til adfærd.

Det er vigtigt at fremme børns nysgerrighed og lyst til at lære, at styrke deres kreativitet og fantasi, som aktive mennesker i deres dannelsesproces og udvikling til demokratiske medborgere.

Mål:

– Børn skal tilbydes mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer

– Børn skal have plads til at udfolde sig som selvstændige personer, som selv kan tage initiativ.

– Børn skal føle sig som værdifulde deltagere og medskaber, i det sociale og kulturelle fællesskab.

– Børn skal have mulighed for at blive anerkendte som personer i tilblivelse, der sætter spor undervejs.

Tegn:

– Vi mødes af børn, som tror på sig selv, er sig selv, hviler i sig selv. Børnene lærer at forstå og håndtere egne følelser og behov – sige til og fra. Børnene viser glæde ved mestring/succesoplevelser.

– Vi ser at børnene er nysgerrige, stiller spørgsmål og har mod på og lyst til at tage nye initiativer og være undersøgende og eksperimenterende i forhold til deres alderstrin.

– Vi mødes af børn, der viser interesse og glæde for fællesskabet, og det der rækker ud over dem selv, som individer. Ikke fordi de skal eller er nødt til det, men fordi opdagelsen af fælleskabet bibringer dem glæde, udvikling og læring i det gensidige samspil imellem såvel børn som voksne.

– Vi ser børn som implementerer hverdagskulturen på en måde, så etik og moral bliver en iboende del af barnet. Rammen og stukturen omkring barnet bliver et redskab for barnet til at finde tryghed, genkendelighed, sammenhæng og overblik

– Vi ser voksne og oplever hos os selv, at børnene bruger os, fordi de har fået erfaring med, at her er en voksen, som kan bruges til noget (indlevelse i, inddragelse i, indbyder til fx leg, og udvider barnets horisont.)

– Børnene leger på tværs af huset.

– Børnene viser deres produkter frem med stolthed

Tiltag:

– Vi er nuancerede og mangfoldige i vores måde at præsentere og tilrettelægge aktiviteter / læring på, for på den måde tilgodese, at børn motiveres og lærer på mange forskellige måder (Bevidste om, at gøre brug af alle læreplanstemaer).

– Vi bliver nysgerrige når børn udviser initiativ – vi følger op og bygger videre på barnets initiativ.

– Vi giver plads til forskellighed igennem anerkendelse og inklusion.

– Årshjul, børnegrupper, månedsplaner, samling skaber tryghed og et fundament for videre udvikling.

– Vi gør brug af forskellige pædagogiske redskaber (smtte, trass, dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelse) i et målrettet arbejdet med at hjælpe hvert enkelt barn videre i sin udvikling (differentiering).

– Vi viser ”vejen” og giver så tid til at prøve selv og lære. Eksempel: vuggestuebarnet der ihærdigt bakser med en sko, eller det 3 årige barn som øver sig i at tage jakken på. Begge børn får verbal og fysisk støtte til at løse opgaven. På denne måde hjælpes børnene til at blive selvhjulpne og selvstændige.

– Vi er rollemodeller for børnene. Vi møder børnene med respekt og med ligeværdighed. Vi er lydhøre, nærværende og medlevende.

– Vi giver børnene medindflydelse og medbestemmelse på deres liv og dag i institutionen. (Eksempel: Fra det helt enkle og nære, hvor regler kan fraviges med udgangspunkt i et eller flere børns gode idé eller deres lyst til. Det kunne være, at børnene sidder, hvor de har lyst på legepladsen til eftermiddagsmad, eller mere omfattende, et forløb, hvor hvert enkelt barn får ”min egen dag”, hvor det er det barn, som bestemmer dagens indhold.

– Vi bruger baby-tegn til de børn som ikke har udviklet sproget, men som også har brug for at udtrykke sig

– Søskende har mulighed for at være sammen i dagligdagen

– Vi prioriterer at udstille børnenes produkter æstetisk.

– Børnemiljø: Børnene inkluderes i små og store fællesskaber. Børnene er medbestemmende if. Til egne legerelationer. Børnenes ideer inddrages som inspiration i planlægning af aktiviteter.

Børnene deltager i planlægning af indholdet af deres dag.

Dokumentation:

– Billedmateriale

– Dialog

– Historier fra børnene

Evaluering:

Der evalueres på personalemøder efter månedsplaner mundtligt / skriftligt.

– Fokus på Selvhjulpen hed.

Der evalueres via iagttagelser og praksisfortællinger. En gang om året laves en fælles evaluering til et større personalemøde – gerne med deltagelse fra bestyresen.

Tema: Sprog

Sammenhæng:

For at barnet kan kommunikere og begå sig i det moderne samfund forudsættes det, at barnet får et varieret sprog og muligheder for at bruge og udvikle sproget.

Sproget spiller en stor rolle for barnets læring, udvikling og sociale samvær Sprog bruges i alle sammenhænge og på flere niveauer og er et vigtigt redskab til at kunne indgå som en del af fællesskabet, udtrykke glæde og være en del af et udviklende miljø.

Barnets sproglige kompetencer grundlægges i 0 – 6 års alderen, og vi skal tage hensyn til at børnenes sproglige udvikling er på forskellige stadier. Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem disse sprog kan børnene dels udtrykke deres egne tanker og følelser, dels blive i stand til at forstå andres. Børnene udvikler og fastholder deres identitet og selvfølelse ved at udtrykke sig.

I det pædagogfaglige arbejde har vi uddannede sprogpædagoger, der eksempelvis via dialogisk læsning, arbejder med særlig fokus på at udfordre og udvikle barnets sproglige kompetencer. Et godt sprogligt miljø, er en forudsætning for at børnene kan være en del af fællesskabet – at kunne fungere i samfundet.

Mål:

– Børn skal have mulighed for at skabe kontakt og kommunikation.

– Børn skal have mulighed for at udvikle ordforråd og forståelse for sprogets regler, og at udvikle sproglig kompetence.

– Børn skal have mulighed for at kunne give udtryk for sig selv.

– Børn skal have mulighed for at forstå og have kontakt med deres omverden.

Tegn:

– Vi ser og hører, at børnene bruger sproget aktivt i hverdagen, samt at børnene anvender det verbale sprog, i forbindelse med konflikt- og problemløsninger.

– Vi ser at de voksne støtter det enkelte barn i brug af et varieret og korrekt sprog, samt ved problemløsninger hvor personalet guider, trøster og støtter børnene, så de kan sætte ord på egen forståelse, meninger, følelser, tanker og handlinger.

– At børnene leger med sproget, eksperimenterer med lyde og ord og med sproget via rim og remser, sang og musik.

– At børnene bruger sproget eller tegn i samspil med hinanden og udvikler deres ordforråd.

– At børnene sætter ord på deres følelser og behov, og hvad de vil og ikke vil på en hensigtsmæssig måde.

– At børnene øver sig / kan aflæse hinandens kropssprog og nonverbale sprog, eksempelvis bruger kropssprog, mimik, smil, glimtet i øjet, begejstring eller vrede.

– Vi ser at børnene viser interesse for forskellige kommunikationstyper og kommunikationsmidler, og at der inddrages digitale medier som fotos, PC og IPads i de aktiviteter vi tilbyder børnene.

– At Piktogrammer bruges ved behov, hvor de understøtter beskeder, tale og handling, eksempelvis i garderoben, hvor der også er plads til ”pjattesnak”, leg med ord, humor, eller bare korsang.

– At børnene i løbet af vuggestuetiden kan give udtryk for egne behov verbalt.

– At børnene fortæller om egne oplevelser, eksempelvis når et barn kommer om morgenen og det lyser ud af det, at der er noget det gerne vil fortælle.

– De mindste børn anvender baby-tegn for at opnå det, som de ønsker.

– Børnene inddrages, mht. tanker / ideer til udvalgte temaer, ex. brainstorm til samling, hvordan skal ugeplanen se ud? Hvor skal turen gå hen?

Tiltag:

– De voksne styrker børnenes sprog ved at sætter ord på aktiviteter, oplevelser og handlinger i hverdagen.

– De voksne tager initiativ til aktiviteter, der udvikler børnenes nysgerrighed og lyst til at eksperimentere med sproget, samt skaber rammerne herfor, eksempelvis ved rim og remser, spil, leg og kreative aktiviteter.

– De voksne er gode rollemodeller sprogligt.

– Vi styrker børnenes sprog ved Dialogisk læsning og historiefortælling, og visualiserer tal og bogstaver med interesse for legeskrivning.

– Ved samling læser vi højt for børnene, synger og laver rim og remser og sanglege.

– Vi planlægger Temauger og længerevarende projekter hvor børn og personale fordyber sig.

– Vi udvider barnets begrebsverden og omverdens bevidsthed.

– Vi tager på ture ud af huset til forskelligartede sproglige oplevelser og aktiviteter, eksempelvis til biograf, teater og bibliotek.

– Vi bruger ”sanserne” på ture ud i naturen, hvor vi ”føler, lytter, smager og ser” og sætter ord på det vi oplever.

– Vi hjælper børnene med at løse konflikter ved hjælp af sproget.

– Vi kommunikerer ved puslebordet, øjenkontakt, bruger mimik og er opmærksom på tovejs kommunikationen, hvor vi veksler mellem tale og at lytte.

– Vi bruger baby-tegn i vuggestuerne.

– Vi tilpasser løbende læringsmiljøet i vuggestuen efter børnegruppen sammensætning.

– Vi opdeler børnene i mindre grupper for at opnå de bedste betingelser for leg, læring og udvikling af sproget.

– Børnemiljø: I arbejdet med 0 – 3 årige børn er det nødvendigt at forholde sig subjektivt til børnenes ønsker og behov Vi følger børnenes spor i forhold til, hvad der optager dem sprogligt

Dokumentation:

– Ved udarbejdelse af drejebøger, ved billeddokumentation, procesbeskrivelser og interviews af børnene.

Evaluering: Der evalueres på gruppemøder / personalemøder efter temauger eller længerevarende projekter mundtligt / skriftligt.